mandag den 14. oktober 2013

Stanford, Santa Cruz og dinner party.

Jeg vil gerne starte med at undskylde den lange ventetid, men min computer gik lige pludselig i stykker, så jeg har ikke haft mulighed for at opdatere min blog. I dag har jeg købt en ny, så nu er det vidst på tide med et nyt indlæg!

Go Stanford!

Ded er jo længe siden jeg har skrevet herinde, så jeg skal helt tilbage til sidste måned hvor jeg og 7 andre danske au pairs tog til Palo Alto for at se en amerikansk fodbold kamp, hvor Stanford skulle spille mod Arizona.
Jeg glædede mig helt vildt, for det var den første gang jeg nogensinde skulle se en amerikansk fodbold kamp, og så glædede jeg mig oven i købet til at være sammen med mine danske venner, og til at møde nogle ny ankomne danskere.
Dagen startede godt ud med stå tidligt op og gøre sig klar, hvorefter jeg hurtigt skulle hen til bart stationen på 12'th street. Laura og Kerry tilbudte mig at tage bilen, så jeg ikke skulle alene med bussen sent om aftenen når jeg en gang kom hjem (det kan godt være lidt scary på 12'th street om aftenen med de mange tiggere og hjemløse), så det takkede jeg selvfølgelig ja tak til. Hvad jeg ikke lige havde tænkt over var, at det var lørdag, så det er absolut umuligt at finde parkering hvor du må holde i mere end to timer. Jeg gik selvfølgelig i panik da jeg havde en aftale med Mathias (en af mine danske venner), om at skulle med det samme tog kl 11.20. Oven i det stod det ned i stænger, og det stressede mig endnu mere da jeg kørte rundt i Oakland. Det var også den første dag det regnede siden jeg ankom, så jeg var på ingen måde forberedt på det, og havde overhovedet ikke klædt mig på til regnvejr! Efter en hel times i frustration og søgen efter en parkerings plads, fandt jeg endelig et sted jeg måtte holde hele dagen for $8. Da jeg skal til at betale finder jeg ud af, at jeg kun har mit visa men ingen kontanter, så jeg må løbe hen til den nærmeste Wells Fargo (min bank), for at hæve nogle penge. Da jeg kommer tilbage og får betalt for parkering finder jeg ud af, at der kun er 15 minutter til barten kører, og jeg har ikke en gang fundet en bart station, eller fået købt billet endnu. PANIK!
Heldigvis finder jeg hurtigt stationen, og er kun nummer to i køen til billet automaten, så nu kunne jeg endelig ånde lettet op!
Mathias og jeg havde en aftale om, at vi ville finde hinanden inde i barten (vi skulle ikke med fra samme station), men eftersom barten er TOTALT proppet med mennesker, beslutter jeg må for at vente med at finde ham indtil vi er nået ende stationen i Milbrae.
Da vi når til ende stationen kan jeg ikke finde ham. Jeg leder i et godt stykke tid, for derefter at opgive. Han havde ingen telefon, så jeg kunne ikke ringe til ham, og jeg havde absolut ingen ide om hvilket tog jeg skulle med for at komme til Palo Alto, så ja, jeg panikkede endnu en gang!
Jeg besluttede mig for at ringe til Nadia, for at høre om hun vidste, hvad jeg skulle gøre. Heldigvis havde hun styr på det hele, så hun dirigerede mig hen til Cal train, som gik direkte hen til Palo Alto. Det viste sig, at Mathias var kommet for sent til barten, så han havde fundet en anden måde at komme frem på.
Da jeg ankom gik der lidt tid inden Nadia og Mathilde hentede mig, så jeg satte mig på en bænk og ventede. Det skal lige nævnes at mine strømper var gennemblødte efter det kæmpe regnskyl, så jeg frøs voldsomt meget. Oven i det var jeg lidt små sur over, at have skulle være igennem alle de her ting for at se en fodboldkamp. På det tidspunkt havde i hvert fald lidt svært ved at se det positive i situationen.
Endelig kom de og hentede mig, og Nadia havde taget dejlige tørre strømper med til mig, så jeg ikke skulle fryse længere. DEJLIGT!
Efter det tog vi ud og spiste, og det var virkelig lækkert at få noget dejlig varmt mad!
Nu begyndte jeg alligevel at se lidt lysere på tingene, og glædede mig til at se kampen og være sammen med de andre.
Da vi kommer hen på Stanford, er der en helt fantastisk stemning fra de jublende amerikanere, som jo er helt besatte af fodbold!
Vi har også fået super gode pladser, så vi har massere af udsigt til kampen.
Dagen sluttede med at tage ud at få en lille bitte bid mad, for derefter at tage hurtigt ned til barten, så vi ikke skulle vente til midnat med at komme hjem.
Alt i alt havde jeg en helt fantastisk dag, spræng fyldt med gode oplevelser!

Hygge tur til Santa Cruz

Cecilie, Chloé og jeg har længe snakket om, at vi gerne ville til Santa Cruz, så vi besluttede os for at stå tidligt op en lørdag, og køre derhen. Vi havde jo hørt mange gode ting om stedet, så vi var rigtig spændt på at se det!
Da vi når frem efter halvanden times kørsel, er alting så stille, og der er ikke rigtig nogen mennesker.
Da vi kommer ind på boardwalken er alting bare helt tomt, og de fleste boder har lukket.
Jeg får en rigtig træls følelse af skuffelse, nu hvor jeg havde sat mine forventninger rigtig højt op. Vi snakker om det, og tager en hurtigt beslutning om at finde en Starbucks, så vi kan slå en times tid ihjel, inden der forhåbentlig kom lidt gang i boardwalken.
Det var nu også rigtig hyggeligt at sidde på Starbucks, og efter et stykke tid, kommer vi til at snakke om Las Vegas  (jeg kan ikke huske om jeg allerede har nævnt det, men vi har aftalt at tage en weekend tur til Las Vegas i februar, da vi alle er fyldt 21 på det tidspunkt).
Vi aftalte at tage afsted den 14 februar (Valentines Day), men har senere hen aftalt at tage afsted omkring den 17 februar af praktiske årsager.
Da vi har drukket te'en ud, beslutter vi os for at gå tilbage til boardwalken for at se, om der ikke er kommet lidt mere liv i stedet - og det må man sige der var!
Der var nu massere af mennesker + en helt masse cheerleader teenage piger, fordi der var en stor cheerleader konkurrence, hvor alle holdende skulle kæmpe mod hinanden. Det var en sjov oplevelse, da det jo kun er sådan noget man ser på film!
Hele dagen i Santa Cruz går ellers bare med maksimal afslapning ved den lækre strand, og blev afsluttet på en fantastisk restaurant, men udsigt over et strand bryllup. Også en super god dag!

Hverdagen

Hverdagen herovre er blevet bedre må jeg sige. Jeg har haft mange op og nedture, fordi jeg kedede mig sådan i løbet af dagen, og det eneste jeg kunne lave var at tage i fitness, fordi alle mine andre venner arbejdede, og det ville være for dyrt at tage ud at shoppe hver dag alene!
Så det endte faktisk ud med at gøre mig en smule deprimeret, og føle, at der var rigtig lang tid til jeg skulle hjem!
Men det har heldigvis taget en drejning, da jeg er begyndt at se Cecilie og Mathias mere i hverdagen, så jeg ikke hele tiden skal gå og være alene. Det har hjulpet mig rigtig meget, så nu er den skrækkelige følelse af hjemve ellers blevet taget lidt på afstand.
Jeg er begyndt at sætte mere pris på tingene, som jeg gjorde da jeg kom. I dag fik jeg en rigtig dejlig følelse da jeg så ud på det fantastiske bjerge, og tænkte straks, at jeg aldrig ville komme til at sted så fantastisk som Californien. Her er så betagende, at det gør helt ondt i øjnene!

Jeg er også begyndt at gå mere i biografen. Synes det er fedt at kunne se alting i biografen før filmene kommer til Danmark. Endnu en bonus!  Og samtidig er det jo også super hyggeligt, så det er helt sikkert noget jeg altid ser frem til!

I fredags havde pigerne fri fra skole, så jeg skulle finde et eller andet at lave med dem i løbet af dagen. Laura havde også fri fra arbejde, så jeg skulle kun tage pigerne indtil hun var færdig med at løbe alle sine ærinder, så jeg besluttede mig for at tage dem med i Zoo. Vi inviterede også Cecilia's bedste veninde Ruby med, fordi de havde aftalt at have en play date den dag.
Efter et par hyggelige timer i Zoo, gik turen hjem igen. Omkring kl 14.30 fik jeg en besked fra Cecilie om, at hvis jeg var klar, var der nybagte boller og te hos hende om en time, så nu håbede jeg bare på at få fri! Jeg havde ikke fået boller i over 3 måneder, så min mund løb i vand bare ved tanken!
Heldigvis gav Laura mig fri 10 minutter efter, så jeg tog et trucker bad, og kørte derefter over til Cecilie i Piedmont. Det var super lækkert at få boller igen!
Om aftenen havde Mathias inviteret os over til hyggeaften med aftensmad og film, så da vi var færdige med bollerne + lidt tv, kørte vi til hyggeaften i  El Cerrito. På vej derhen snakkede vi om hvad han mon havde fundet på af mad, og blev hurtigt enige om, at det helt sikkert ikke var noget vildt, så vi skulle nok bare regne med pizza. Da vi kom ser vi, at han har lavet ovnbagt kylling med bacon i pesto sauce med ris. Totalt lækkert! Og for det ikke var nok, så skulle vi da også have chocolate chip pancakes med frugt og s'mores is. Jeg tror da nok Cecilie og jeg fik en lang snude!
Efter maden så vi en film der hed noget med "The end". Utrolig sjov film, med super sjove skuespillere. Vi havde en skøn aften!
Og siden Cecilie lavede boller, og Mathias aftensmad, har jeg lovet at begive mig ud i at lave boller til formiddagskaffe på fredag. Er virkelig ikke sikker på det bliver en god cocktail, da jeg absolut ikke har nogen ide om hvor meget en dl er herovre. Jeg må bare prøve mig frem! :-)