Som i nok har set på Facebook, har jeg været i San Francisco og det var helt fantastisk! Cecilie, Chloé og jeg havde aftalt i et stykke tid, at vi gerne ville til SF og shoppe amok, for derefter at afslutte dagen på The Cheesecake Factory, så det gjorde vi. Min lørdag gik med total afslapning, hvor jeg både skypede med Sidse, Anni og Liv. Tror Liv og jeg skypede i mere end 2,5 timer. Vi skyper altid mega længe, og jeg elsker det! Når, men siden jeg havde haft totalt afslapnings dag lørdag, var jeg 100% klar til at indtage SF dagen efter. Jeg glædede mig rigtig meget til at opleve byen sammen med pigerne, og til at shoppe igennem. Chloé havde fortalt mig om en butik kaldet "Marshall's", som sælger en masse varer som butikkerne ikke har godkendt, så alt var mærkevarer og mega billigt. Har længe gerne ville købe noget nyt trænings tøj og sko, så tænke at det ville være et oplagt sted at gå hen.
Kerry kørte mig til togstationen i Downtown Oakland, hvor jeg mødtes med pigerne. Det tager kun 10-12 minutter med toget til SF, så det er mega nemt at komme derind.
Vi vælger at stå af ved Powell, fordi der ligger en masse lækre butikker samt The Cheesecake Factory.
Det er fuldstændig overvældende at træde ind i den første butik. Der er tre etager fyldt med tøj, smykker, kosmetik og sko til INGEN penge! Jeg går helt amok og river alt tøj ned fra stativerne. Alt skulle bare prøves. Men da jeg er inde i prøve rummet kommer jeg til at tænke på, at jeg altså bliver nødt til at gemme mine penge, til jeg har set hvad de har i Marshall's. Jeg havde ikke taget mega mange penge med, da jeg ikke har fået mit amerikanske hævekort endnu, og min løn ligger på den konto. Men det er okay - det stoppede mig bare fra at bruge en masse penge, og jeg har jo stadig et helt år til at shoppe amok i SF!
Efter den første butik går vi ind i et KÆMPE, KÆMPE og atter KÆMPE shopping center, med mega mange etager, hvor de havde alt hvad man drømmer om!
I centeret beslutter vi os for at tage noget frokost. For at spare lidt på kalorierne bestiller jeg en salat. Nu skulle vi jo på Cheesecake Factory senere, og der måtte jeg bare smage et stykke cheesecake, så tænkte at jeg ville gøre klogt i ikke at bestille det helt store måltid!
Portionerne herovre er forresten også en del større end dem vi får derhjemme, og udover det, er det også en del billigere. Jeg er utroligt heldig med, at jeg har fundet en familie der spiser rigtig sundt, så jeg også har muligheden for det.
Efter frokost hopper vi videre til Marshall's, og jeg kan kun sige at Chloé havde ret! Massere af mærkevarer ting, til INGEN penge! Jeg fik købt en masse sportstøj, som jeg forhåbentlig snart kan komme til at bruge.
Glæder mig til mit kreditkort kommer i næste uge, så jeg kan melde mig ind i fitnesscenter!
Vi brugte rimelig lang tid inde i Marshall's, så vi besluttede os for at gå direkte hen til The Cheesecake Factory for at spise. Da vi kommer derind er der en KÆMPE kø! Der var mennesker over det hele, som kun ventede på et ledigt bor. Da vi endelig kommer frem til disken er der 45 minutters ventetid. Selvom det var længe at vente, besluttede vi os alligevel for at gøre det. Det var jo trods alt dagens højdepunkt!
Da vi endelig får et bord, og et menukort i hånden, er der massere af valgmuligheder. Der var et helt menukort kaldet SkinnyLicious, som jeg valgte at bestille noget fra, for igen at spare på kalorierne. Bestilte et lækkert stykke grillet laks med tilhørende grøntsager - Mums!
Vi glædede os alle til at smage på et stykke cheesecake, og vi tog os god tid til at vælge det stykke der lød lækrest på menukortet. Det skal lige siges at det var en kæmpe opgave, og et svær beslutning, da samtlige af kagerne lød helt fantastiske! Både Chloé og Cecilie valgte et stykke med Peanut butter, chokolade og karamel, hvor jeg valgte et stykke med Oreo. DET VAR SÅ LÆKKERT! Men selvom det var lækkert, kunne jeg ikke en gang spise halvdelen af stykket, da det var så stort, og bare tungt i det hele taget. Men lækkert var det!
Efter middagen er vi alle godt smadret, og vælger at tage toget hjem med det samme. Det var en smadder hyggelig dag, som forhåbentlig vil blive gentaget snart!
Den øverste Cheesecake er min :-))))))
tirsdag den 30. juli 2013
søndag den 21. juli 2013
Motorvej crazyness og massere af nye indtryk
Første uge er nu gået, og der er sket en million ting!
Som sagt var mandag meget stille og rolig, fordi pigernes bedstefar tog dem. Chloé og jeg gik sammen ned til byen for at finde en lækker restaurant, hvor vi kunne spise. Vi fandt en restaurant, men lækker kunne man ikke ligefrem kalde maden. I hvert fald ikke i følge mig. Men heldigvisvis er der hundredevis af andre restauranter i byen! Familien spiser også meget ude. Selvom jeg kun har været her i meget kort tid, har vi allerede været ude at spise 4 gange. Heldigvis kender de alle de gode og sunde steder, så det er heldigvis ikke som man frygter med junkfood.
Tirsdag begyndte min første arbejdsdag for alvor. Jeg var vildt nervøs - ikke fordi jeg skulle passe pigerne, men fordi jeg var så nervøs for at køre rundt i Oakland og på de STORE motorveje. Vi havde nemlig besluttet os for at tage i Fairy Land tirsdag, så jeg blev nødt til at se min frygt i øjnene! Heldigvis ingen motorvej, men jeg skulle stadig køre rundt i downtown Oakland, og det var nok til at skræmme mig!
Men vi nåede da sikkert frem, på trods af mega nervøsitet, og havde en super hyggelig dag.
Onsdag havde vi besluttet os for at tage i Zoo, og for at komme derhen, skal man køre et godt stykke på motorvej, så jeg var mega nervøs! Selv i Danmark hader jeg at køre på motorvej, så jeg var ved at dø ved tanken om at komme ud på 4-6 baners motorvej!
Da vi er nået et godt stykke vej, kan jeg ligepludselig høre at GPS'en er ved at løbe tør for strøm, hvilket var underligt da laderen var i. Så slog det mig pludselig, at hvis GPS'en løb tør for strøm, kunne jeg helt sikkert ikke finde hjem, så jeg skyndte mig at skifte adressen til "hjem" i stedet for Zoo. Derefter går der ca. 30 sekunder - død. Jeg skynder mig at finde et sted, jeg kan køre ind til siden, så jeg kan spørge pigerne hvilken vej jeg skal. Cecilia vidste det heldigvis, problemet var bare, at hun ikke kender højre og venstre, så hun sagde bare "Right here, turn here!", hvilket var vildt frustrerende! Hun sagde også først hvilken vej jeg skulle dreje i sidste sekund, hvilket også stressede mig, da man skal køre i den side man gerne vil dreje til, så hvis du er i den anden side, er det bare ærgerligt. Men på trods af tumulten, nåede vi da sikkert hjem!
I stedet for Zoo valgte vi at gå en lang tur, for at få en is, for derefter at slutte af ved Diamond Park, hvor de legede resten af dagen.
Torsdag tog vi til Roberts Park, for at tilbringe dagen ved den lækre pool. Roberts Park ligger i oppe i bjergene, så der var brandvarmt, og yderst lækkert! Men vi kunne kun være der et par timer, fordi pigerne skulle til svømning senere, i en anden pool. Jeg følte selv at jeg havde godt styr på tiden, og havde en god fornemmelse for, hvornår vi skulle op af vandet. Hvad jeg ikke lige havde regnet med i tidsplanen var, hvor lang tid det tog at få pigerne op af vandet, og komme hen til bilen, så vi sent på den, da vi endelig nåede bilen. Da vi sidder i bilen, og skal lige til at køre slår det mig pludselig, at jeg har glemt adressen til der hvor pigerne skulle til svømning. S***! Så jeg måtte først hjem og finde adressen, for derefter at køre dem til svømning.
Da vi kommer hjem, og jeg får fundet adressen, ser jeg at klokken er 15.25 (Pigernes svømme lektion startede 15.30), så jeg får hurtigt pigerne spændt, og så er det ellers bare afsted. Det næste der sker er så, at GPS'en vælger at vise mig verdens længste omvej + får mig til at dreje af det forkerte sted, hvilket får pigerne til at skrige (mildest talk) på bagsædet. Jeg bliver nødt til at fortsætte, for der er intet sted at holde ind til siden. Pigerne fortsætter med at skrige og græde bagi, så det var svært at holde koncentrationen foran. Jeg finder hurtigt en holdeplads, og holder ind til siden. Jeg fortæller pigerne, at det er fuldstændig uacceptabelt at skrige når man køre i bil, og forklarer dem, at der ikke er noget at være bange for. På grund af deres skrigeri, blev jeg nødt til at give dem en time out når vi kom hjem. Dette gjorde mig meget upopulær, men forældrene har sagt, at ved sådan opførsel, skal jeg gøre det, så det gjorde jeg.
Efter deres time out var der ingenting. Begge piger sagde undskyld og gav mig et stort kram. De er begge utroligt skønne piger!
Vi missede dog svømning den dag. Jeg havde det rædselsfuldt over, at skulle fortælle det til Laura og Kerry, men de tog det meget pænt. De sagde at det ikke gjorde noget. Jeg var helt ny, og jeg skulle først til at lære hvor lang tid det tog at komme fra a til b, så det skulle jeg bestemt ikke have det dårligt over!
Og de sagde at jeg havde taklet situationen med pigerne helt perfekt, så det var godt!
Fredag valgte vi at tage i Zoo, da vi jo aldrig kom derhen onsdag.Vi havde en skøn dag, hvor vi så en masse dyr. Vi var endda oppe i en ting der lignede en skilift (kan ikke huske hvad der hed), hvor vi kørte over alle dyrene. det var vildt fascinerende!
Dagen sluttede med at vi alle tog ud og spiste vildt lækker sushi, på en restaurant i Oakland.
Efter denne hektiske uge, var jeg 100% klar til weekenden! Jeg glædede mig til at holde lidt fri. Jeg skulle dog passe pigerne lørdag aften, fordi Laura og Kerry skulle ud at spise. Det havde jeg det fint med, da vi bare skulle hygge os med film.
Lørdagen startede med at Laura og jeg tog ud og handlede. Det var super hyggeligt, og også skønt bare at være sammen med hende. Jeg føler allerede at jeg kender familien rigtig godt, så intet er akavet, hvilket er skønt!
Da vi kommer hjem, er det tid til filmhygge med pigerne. Vi så Hercules, og pigerne elskede den. Det næste var så, at de skulle i seng. det gik også strygende. problemet var bare, at Cecilia ikke kunne sove. Jeg fik hende først til at falde til ro, da kl var 23.30. Jeg var smadret! Nu glædede jeg mig bare til at sove længe søndag!
Jeg har længe gerne ville melde mig ind i et fitness center, så jeg har søgt rigtig meget frem og tilbage på nettet, hvor der var nogen der passede til mig. Jeg fandt et som havde alle de ting jeg godt kunne lide, og besluttede mig for at køre derud for at se hvad det var for noget. Jeg skrev til Chloé og Cecilie (En ny dansk au pair i Piedmont), om de ville med. Cecilie ville gerne, men Chloé kunne desværre ikke. Så jeg lånte Lauras bil, hentede Cecilie, og så gik turen ellers både til Alameda og downtown Oakland. Det var godt at have Cecilie med, for det var første jeg gang mødte hende i virkeligheden. Vi har kun snakket sammen over facebook og email inden vi tog til USA. Og også dejligt med lidt selskab uden børn!
Det var et rigtig lækkert fitness center, så jeg tror jeg vil tage derhen i løbet af næste uge og melde mig ind.
Dagen sluttede med at jeg og familien tog til Emeryville, for at se Despicable Me 2. Den var så sjov, og kan klart anbefales!
Som sagt var mandag meget stille og rolig, fordi pigernes bedstefar tog dem. Chloé og jeg gik sammen ned til byen for at finde en lækker restaurant, hvor vi kunne spise. Vi fandt en restaurant, men lækker kunne man ikke ligefrem kalde maden. I hvert fald ikke i følge mig. Men heldigvisvis er der hundredevis af andre restauranter i byen! Familien spiser også meget ude. Selvom jeg kun har været her i meget kort tid, har vi allerede været ude at spise 4 gange. Heldigvis kender de alle de gode og sunde steder, så det er heldigvis ikke som man frygter med junkfood.
Tirsdag begyndte min første arbejdsdag for alvor. Jeg var vildt nervøs - ikke fordi jeg skulle passe pigerne, men fordi jeg var så nervøs for at køre rundt i Oakland og på de STORE motorveje. Vi havde nemlig besluttet os for at tage i Fairy Land tirsdag, så jeg blev nødt til at se min frygt i øjnene! Heldigvis ingen motorvej, men jeg skulle stadig køre rundt i downtown Oakland, og det var nok til at skræmme mig!
Men vi nåede da sikkert frem, på trods af mega nervøsitet, og havde en super hyggelig dag.
Onsdag havde vi besluttet os for at tage i Zoo, og for at komme derhen, skal man køre et godt stykke på motorvej, så jeg var mega nervøs! Selv i Danmark hader jeg at køre på motorvej, så jeg var ved at dø ved tanken om at komme ud på 4-6 baners motorvej!
Da vi er nået et godt stykke vej, kan jeg ligepludselig høre at GPS'en er ved at løbe tør for strøm, hvilket var underligt da laderen var i. Så slog det mig pludselig, at hvis GPS'en løb tør for strøm, kunne jeg helt sikkert ikke finde hjem, så jeg skyndte mig at skifte adressen til "hjem" i stedet for Zoo. Derefter går der ca. 30 sekunder - død. Jeg skynder mig at finde et sted, jeg kan køre ind til siden, så jeg kan spørge pigerne hvilken vej jeg skal. Cecilia vidste det heldigvis, problemet var bare, at hun ikke kender højre og venstre, så hun sagde bare "Right here, turn here!", hvilket var vildt frustrerende! Hun sagde også først hvilken vej jeg skulle dreje i sidste sekund, hvilket også stressede mig, da man skal køre i den side man gerne vil dreje til, så hvis du er i den anden side, er det bare ærgerligt. Men på trods af tumulten, nåede vi da sikkert hjem!
I stedet for Zoo valgte vi at gå en lang tur, for at få en is, for derefter at slutte af ved Diamond Park, hvor de legede resten af dagen.
Torsdag tog vi til Roberts Park, for at tilbringe dagen ved den lækre pool. Roberts Park ligger i oppe i bjergene, så der var brandvarmt, og yderst lækkert! Men vi kunne kun være der et par timer, fordi pigerne skulle til svømning senere, i en anden pool. Jeg følte selv at jeg havde godt styr på tiden, og havde en god fornemmelse for, hvornår vi skulle op af vandet. Hvad jeg ikke lige havde regnet med i tidsplanen var, hvor lang tid det tog at få pigerne op af vandet, og komme hen til bilen, så vi sent på den, da vi endelig nåede bilen. Da vi sidder i bilen, og skal lige til at køre slår det mig pludselig, at jeg har glemt adressen til der hvor pigerne skulle til svømning. S***! Så jeg måtte først hjem og finde adressen, for derefter at køre dem til svømning.
Da vi kommer hjem, og jeg får fundet adressen, ser jeg at klokken er 15.25 (Pigernes svømme lektion startede 15.30), så jeg får hurtigt pigerne spændt, og så er det ellers bare afsted. Det næste der sker er så, at GPS'en vælger at vise mig verdens længste omvej + får mig til at dreje af det forkerte sted, hvilket får pigerne til at skrige (mildest talk) på bagsædet. Jeg bliver nødt til at fortsætte, for der er intet sted at holde ind til siden. Pigerne fortsætter med at skrige og græde bagi, så det var svært at holde koncentrationen foran. Jeg finder hurtigt en holdeplads, og holder ind til siden. Jeg fortæller pigerne, at det er fuldstændig uacceptabelt at skrige når man køre i bil, og forklarer dem, at der ikke er noget at være bange for. På grund af deres skrigeri, blev jeg nødt til at give dem en time out når vi kom hjem. Dette gjorde mig meget upopulær, men forældrene har sagt, at ved sådan opførsel, skal jeg gøre det, så det gjorde jeg.
Efter deres time out var der ingenting. Begge piger sagde undskyld og gav mig et stort kram. De er begge utroligt skønne piger!
Vi missede dog svømning den dag. Jeg havde det rædselsfuldt over, at skulle fortælle det til Laura og Kerry, men de tog det meget pænt. De sagde at det ikke gjorde noget. Jeg var helt ny, og jeg skulle først til at lære hvor lang tid det tog at komme fra a til b, så det skulle jeg bestemt ikke have det dårligt over!
Og de sagde at jeg havde taklet situationen med pigerne helt perfekt, så det var godt!
Fredag valgte vi at tage i Zoo, da vi jo aldrig kom derhen onsdag.Vi havde en skøn dag, hvor vi så en masse dyr. Vi var endda oppe i en ting der lignede en skilift (kan ikke huske hvad der hed), hvor vi kørte over alle dyrene. det var vildt fascinerende!
Dagen sluttede med at vi alle tog ud og spiste vildt lækker sushi, på en restaurant i Oakland.
Efter denne hektiske uge, var jeg 100% klar til weekenden! Jeg glædede mig til at holde lidt fri. Jeg skulle dog passe pigerne lørdag aften, fordi Laura og Kerry skulle ud at spise. Det havde jeg det fint med, da vi bare skulle hygge os med film.
Lørdagen startede med at Laura og jeg tog ud og handlede. Det var super hyggeligt, og også skønt bare at være sammen med hende. Jeg føler allerede at jeg kender familien rigtig godt, så intet er akavet, hvilket er skønt!
Da vi kommer hjem, er det tid til filmhygge med pigerne. Vi så Hercules, og pigerne elskede den. Det næste var så, at de skulle i seng. det gik også strygende. problemet var bare, at Cecilia ikke kunne sove. Jeg fik hende først til at falde til ro, da kl var 23.30. Jeg var smadret! Nu glædede jeg mig bare til at sove længe søndag!
Jeg har længe gerne ville melde mig ind i et fitness center, så jeg har søgt rigtig meget frem og tilbage på nettet, hvor der var nogen der passede til mig. Jeg fandt et som havde alle de ting jeg godt kunne lide, og besluttede mig for at køre derud for at se hvad det var for noget. Jeg skrev til Chloé og Cecilie (En ny dansk au pair i Piedmont), om de ville med. Cecilie ville gerne, men Chloé kunne desværre ikke. Så jeg lånte Lauras bil, hentede Cecilie, og så gik turen ellers både til Alameda og downtown Oakland. Det var godt at have Cecilie med, for det var første jeg gang mødte hende i virkeligheden. Vi har kun snakket sammen over facebook og email inden vi tog til USA. Og også dejligt med lidt selskab uden børn!
Det var et rigtig lækkert fitness center, så jeg tror jeg vil tage derhen i løbet af næste uge og melde mig ind.
Dagen sluttede med at jeg og familien tog til Emeryville, for at se Despicable Me 2. Den var så sjov, og kan klart anbefales!
mandag den 15. juli 2013
Afsked, Akademiet i NY/NJ og ankomsten til Californien.
Undskylder ventetiden, men her har i indlægget for min første uge i USA!
Søndag 7/7-13:
Søndag var en meget følelses ladet dag for mig. Nemlig den dag, hvor jeg skulle sige farvel til min kære familie og mine skønne venner. Det var helt igennem frygteligt, at sige farvel til Sidse. Havde regnet med at det ville blive hårdt, men ikke så hårdt! Men jeg fik sagt farvel til alle, og nu var det tid til køre mod Herlev, ud til min moster, hvor vi skulle overnatte.
Mandag 8/7-13:
Nu var dagen kommet, jeg havde ventet på i evigheder. Nu skulle jeg endelig til USA, som jeg havde glædet mig helt ekstremt til. Samtiddig var jeg også meget nervøs, og 1000 tanker fløj rundt i hovedet på mig - "Hvad nu hvis familien ikke kan lide mig, hvad nu hvis jeg ikke opfylder deres krav, hvad nu hvis jeg ikke kan lide at være der, osv."
I lufthavnen møder jeg Christina, som også skal være au pair i USA. Dog skulle hun bo i Massachusetts, som er 6,5 timer væk fra Californien, så vi ville ikke komme til at se meget til hinanden i løbet af året, desværre. Vi klingede med det samme, og havde en hyggelig rejse til USA sammen. Vi mødte også en Svensk pige, Lynn, i flyet fra Kastrup til Oslo. Også en rigtig sød pige!
Da vi lander i Newark lufthavn i New Jersey finder jeg ud af, at min kuffert er smadret, og at det ene hjul er faldet af. Virkelig irreterende! Men jeg får den da slæbt hen af jorden, trods den vejede 23,5 kg. Da vi er færdig hos kontrollen, står der en pige klar til at hente os med et "AuPairCare" skilt i hånden. Hun finder så en stor taxa til os, og får dem til at transportere os hen til akademiet.
Da vi ankommer til akademiet, er det lige nogle hurtige oplysninger, hvorefter vi bliver ført hen til vores værelser. Jeg skulle bo med en Tysk pige, Rieke, som skulle bo i Santa Cruz. Dagen efter kom min anden room mate Erma, som skal bo i samme by som jeg, Oakland.
Begge rigtig søde piger!
Der er ikke noget på programmet hele mandag, så Christina og jeg beslutter os for at bade lidt i poolen. Vi tænkte at det ville være dejlig afstressende efter en hel dag med flyvning. I poolen møder vi to franske piger, hvor en af det var Chloé, som jeg har snakket en del med inden rejsen, da hun også bor i Oakland, kun 3 minutter fra mig.
Resten af dagen går med TOTAL afslapning!
Tirsdag 9/7-13:
Tirsdag starter vi dagen med at stå op kl 06.00, for at gøre os klar, og derefter spise morgenmad. Da vi kommer ned til morgenmaden, er der fyldt med mad! Og bestemt ikke sundt mad. Der var en skål med frugt, men ellers var det bare hvidt brød, pandekager med sirup, og kager - virkelig usundt! Godt det kun var 3 dage vi skulle have det.
Efter morgenmaden starter vores "training", hvor vi bliver undervist i børnepasning i alle aldre. Det kunne godt blive lidt kedeligt i længden, fordi det meste af det var noget man allerede vidste på forhånd. Men man lærte en masse nye mennesker at kende, så det var godt nok.
Tirsdag aften fik vi alle muligheden, for at komme på tur rundt i New York, og det sagde jeg selvfølgelig ja til! Det var en helt fantastisk tur, hvor vi så en masse kendte steder. Det er slet ikke til at beskrive. NY skal virkelig opleves!
Onsdag 10/7-13:
Onsdag startede præcist ligesom tirsdag - op kl 06.00, morgenmad og undervisning. Undervisningen den dag, var meget hård at komme igennem, da alle var meget trætte fra dagen inden, og vores jetlag kunne nu for alvor mærkes.
Onsdag aften fik vi igen muligheden for at tage ind til NY, dog uden tour guide. Christina og jeg besluttede os for at tage derind igen, fordi vi havde lidt mere tid til at se stederne, end vi havde tirsdag.
Da vi sidder i bussen kommer vi til at snakke om tv serien "How I Met Your Mother", som vi begge elsker, hvorefter vi beslutter os for, at prøve at finde adressen på McLaren's. Da vi ankommer til NY, går vi en lang vej gennem alle avenue'erne, for derefter at tage en gul taxa til adressen. Da vi ankommer til stedet bliver vi begge lidt skuffet. Stedet hed nemlig Mcgee's og ikke McLaren's. Men vi beslutter os for at spise der alligevel. Da vi kommer ind hænger der massere af billeder af skuespillerne fra serien, og det ligner rigtig meget Pup'en fra serien. Så selvom det ikke var det helt rigtige, var det en kæmpe oplevelse alligevel!
Torsdag 11/7-13:
Så kom dagen, hvor jeg skulle rejse til Californien, endelig! Igen kom der en masse tanker gennem mit hoved. Alle mine tanker om hvorvidt familien kunne lide mig, var blevet lagt lidt på hylden på akademiet, men blev hurtigt taget frem igen torsdag. Men jeg glædede mig mere, end jeg var nervøs.
Jeg havde også Chloé at rejse med, hele vejen til Oakland, så jeg var ikke helt alene.
Vi lander i Oakland lufthavn 40 minutter for tidligt, så familien var der ikke. Dette gav mig bare endnu mere stress, og nervøsiteten steg for hvert minut.
Men da familien kom, var jeg helt rolig, og dee tog rigtig godt imod mig i lufthavnen med blomster og gaver.
Da vi kom hjem viste de mig rundt i huset. Mit værelse er skønt! Stor seng, to tøj skabe, og to kæmpe skuffer. Har også mit eget badeværelse, så jeg har massere af privatliv, hvilket er skønt!
Fredag 12/7-13:
Fredag morgen vågner jeg meget tidligt (sjovt nok har jeg gjort det alle dage). Jeg kan høre pigerne løber rundt oppe ovenpå, og jeg bliver vildt spændt! Har bare lyst til at gå derop i mit nattøj og sige hej, men holder mig dog tilbage og tager et bad først (Man kan godt blive lidt klam efter 6,5 timer i fly!).
Selvom jeg havde planlagt at gøre mig klar inden mødet med pigerne, kom pigerne ned til mig inden jeg havde nået at gøre mig klar.
Da jeg åbnede døren havde de et kæmpede smil på læben, og var lidt generte. De er begge super smukke piger, og har det kønneste smil man kan forestille sig. De er helt fantastiske!
Sophie (den yngste) skulle i Pre-school mandag indtil kl 12.30, hvor Laura (moderen), Cecilia (den ældste) og jeg hentede hende. Pigerne klyngede sig rigtig hurtigt til mig, og jeg får en masse knus hele dagen lang.
De har dog haft lidt svært ved at udtale mit navn rigtigt. Forældrene gør et ihærdigt forsøg på at udtale det rigtigt, hvor pigerne foretrækker at kalde mig "Lisey". Det lyder så sødt når de siger det, så jeg har sagt at det er helt i orden, de kalder mig det.
Da vi havde hentet Sophie i Pre-school, tog Laura mig med på tur, med pigerne, så jeg kunne se alle de steder jeg kunne tage hen når jeg havde begge pigerne hjemme. Det var rigtig dejligt, så jeg kunne få en fornemmelse af, hvad det er for nogle aktiviteter jeg kan lave med dem - og der er masser!
Der er massere af legepladser, pools, zoo, parker osv. Det bliver skønt!
Lørdag 13/7-13:
Dagen inden havde vi snakket om at tage til markedet i Oakland om lørdagen, men i stedet spurgte Laura og Kerry (faderen), om jeg ikke hellere ville se San Francisco - og jo, selvfølgelig ville jeg det!
SF er kun 15 minutters kørsel fra Oakland, så der kommer jeg sikkert til at være en del i løbet af mit år.
SF er en kæmpe stor, overvældende by, med massere af muligheder! Det er en kanon hyggelig by, med massere af bagger. Kan slet ikke vente med at tage derhen igen! Næste gang kunne jeg godt tænke mig, at komme på tur til Alcatraz!
Om aftenen havde Laura og Kerry reserveret bord på en restaurant i Oakland, for at byde mig velkommen. Det var en rigtig lækker restaurant, hvor meget af maden var Mexicansk inspireret. Vi havde en super hyggelig aften, og det var en skøn måde at lære dem bedre at kende på. Jeg elsker den måde, begge forældre er meget nede på jorden, og der er styr på tingene. Det gør også min hverdag en del mere overskuelig.
Søndag 14/7-13:
Stor shopping dag! Laura og Kerry købte alle de ting jeg manglede til mig, såsom shampoo, balsam, creme osv. Det var virkelig sødt af dem at betale det for mig, da det normal vis ikke er noget værts familien gør. De er så søde ved mig!
Da vi kom hjem var det tid til at give pigerne et bad, og det er noget af en opgave i sig selv! Både Cecilia og Sophie og meget kraftigt, krøllet hår, så et bad tager lang tid for dem - især Cecilia. Hendes hår en ene af små afro krøller, som ikke må blive redt med en børste. Så hver gang hun skal i bad, skal man rede alle filter totterne ud med fingrede, som tager ekstremt lang tid! Det er lidt lettere med Sophie, men tager stadig sin tid.
Efter badet havde jeg lavet en aftale med Chloé om, at komme hjem til hende, så børnene kunne møde hinanden (hun passer en pige på 5 og en dreng på 1). Det gik rigtig godt, og pigerne legede godt sammen, så i fremtidig bliver der sikkert mange play dates.
I dag er det mandag, hvor jeg har fri. Det har jeg normalvis ikke om mandagen, men deres bedstefar kom og hentede dem i dag, så han kunne være lidt sammen med dem.
Så i dag skal jeg ud og øve mig i at køre bil i USA, hvilket er lidt skræmmende. Det er et helt andet system, som jeg bliver nødt til at vende mig til!
Kerry og jeg kørte en lille tur i går, så jeg ikke var helt alene første gang, men i dag står jeg på egne ben!
Senere har jeg lavet en aftale med Chloé, så vi tager ud og spiser, og har forhåbentlig en dejlig aften.
- Normalvis vil jeg ikke lave indlæg som dette, hvor jeg skriver dato ned for hver dag, kun hvis der sker et eller andet specielt. :-))))))
Søndag 7/7-13:
Søndag var en meget følelses ladet dag for mig. Nemlig den dag, hvor jeg skulle sige farvel til min kære familie og mine skønne venner. Det var helt igennem frygteligt, at sige farvel til Sidse. Havde regnet med at det ville blive hårdt, men ikke så hårdt! Men jeg fik sagt farvel til alle, og nu var det tid til køre mod Herlev, ud til min moster, hvor vi skulle overnatte.
Mandag 8/7-13:
Nu var dagen kommet, jeg havde ventet på i evigheder. Nu skulle jeg endelig til USA, som jeg havde glædet mig helt ekstremt til. Samtiddig var jeg også meget nervøs, og 1000 tanker fløj rundt i hovedet på mig - "Hvad nu hvis familien ikke kan lide mig, hvad nu hvis jeg ikke opfylder deres krav, hvad nu hvis jeg ikke kan lide at være der, osv."
I lufthavnen møder jeg Christina, som også skal være au pair i USA. Dog skulle hun bo i Massachusetts, som er 6,5 timer væk fra Californien, så vi ville ikke komme til at se meget til hinanden i løbet af året, desværre. Vi klingede med det samme, og havde en hyggelig rejse til USA sammen. Vi mødte også en Svensk pige, Lynn, i flyet fra Kastrup til Oslo. Også en rigtig sød pige!
Da vi lander i Newark lufthavn i New Jersey finder jeg ud af, at min kuffert er smadret, og at det ene hjul er faldet af. Virkelig irreterende! Men jeg får den da slæbt hen af jorden, trods den vejede 23,5 kg. Da vi er færdig hos kontrollen, står der en pige klar til at hente os med et "AuPairCare" skilt i hånden. Hun finder så en stor taxa til os, og får dem til at transportere os hen til akademiet.
Da vi ankommer til akademiet, er det lige nogle hurtige oplysninger, hvorefter vi bliver ført hen til vores værelser. Jeg skulle bo med en Tysk pige, Rieke, som skulle bo i Santa Cruz. Dagen efter kom min anden room mate Erma, som skal bo i samme by som jeg, Oakland.
Begge rigtig søde piger!
Der er ikke noget på programmet hele mandag, så Christina og jeg beslutter os for at bade lidt i poolen. Vi tænkte at det ville være dejlig afstressende efter en hel dag med flyvning. I poolen møder vi to franske piger, hvor en af det var Chloé, som jeg har snakket en del med inden rejsen, da hun også bor i Oakland, kun 3 minutter fra mig.
Resten af dagen går med TOTAL afslapning!
Tirsdag 9/7-13:
Tirsdag starter vi dagen med at stå op kl 06.00, for at gøre os klar, og derefter spise morgenmad. Da vi kommer ned til morgenmaden, er der fyldt med mad! Og bestemt ikke sundt mad. Der var en skål med frugt, men ellers var det bare hvidt brød, pandekager med sirup, og kager - virkelig usundt! Godt det kun var 3 dage vi skulle have det.
Efter morgenmaden starter vores "training", hvor vi bliver undervist i børnepasning i alle aldre. Det kunne godt blive lidt kedeligt i længden, fordi det meste af det var noget man allerede vidste på forhånd. Men man lærte en masse nye mennesker at kende, så det var godt nok.
Tirsdag aften fik vi alle muligheden, for at komme på tur rundt i New York, og det sagde jeg selvfølgelig ja til! Det var en helt fantastisk tur, hvor vi så en masse kendte steder. Det er slet ikke til at beskrive. NY skal virkelig opleves!
Onsdag 10/7-13:
Onsdag startede præcist ligesom tirsdag - op kl 06.00, morgenmad og undervisning. Undervisningen den dag, var meget hård at komme igennem, da alle var meget trætte fra dagen inden, og vores jetlag kunne nu for alvor mærkes.
Onsdag aften fik vi igen muligheden for at tage ind til NY, dog uden tour guide. Christina og jeg besluttede os for at tage derind igen, fordi vi havde lidt mere tid til at se stederne, end vi havde tirsdag.
Da vi sidder i bussen kommer vi til at snakke om tv serien "How I Met Your Mother", som vi begge elsker, hvorefter vi beslutter os for, at prøve at finde adressen på McLaren's. Da vi ankommer til NY, går vi en lang vej gennem alle avenue'erne, for derefter at tage en gul taxa til adressen. Da vi ankommer til stedet bliver vi begge lidt skuffet. Stedet hed nemlig Mcgee's og ikke McLaren's. Men vi beslutter os for at spise der alligevel. Da vi kommer ind hænger der massere af billeder af skuespillerne fra serien, og det ligner rigtig meget Pup'en fra serien. Så selvom det ikke var det helt rigtige, var det en kæmpe oplevelse alligevel!
Torsdag 11/7-13:
Så kom dagen, hvor jeg skulle rejse til Californien, endelig! Igen kom der en masse tanker gennem mit hoved. Alle mine tanker om hvorvidt familien kunne lide mig, var blevet lagt lidt på hylden på akademiet, men blev hurtigt taget frem igen torsdag. Men jeg glædede mig mere, end jeg var nervøs.
Jeg havde også Chloé at rejse med, hele vejen til Oakland, så jeg var ikke helt alene.
Vi lander i Oakland lufthavn 40 minutter for tidligt, så familien var der ikke. Dette gav mig bare endnu mere stress, og nervøsiteten steg for hvert minut.
Men da familien kom, var jeg helt rolig, og dee tog rigtig godt imod mig i lufthavnen med blomster og gaver.
Da vi kom hjem viste de mig rundt i huset. Mit værelse er skønt! Stor seng, to tøj skabe, og to kæmpe skuffer. Har også mit eget badeværelse, så jeg har massere af privatliv, hvilket er skønt!
Fredag 12/7-13:
Fredag morgen vågner jeg meget tidligt (sjovt nok har jeg gjort det alle dage). Jeg kan høre pigerne løber rundt oppe ovenpå, og jeg bliver vildt spændt! Har bare lyst til at gå derop i mit nattøj og sige hej, men holder mig dog tilbage og tager et bad først (Man kan godt blive lidt klam efter 6,5 timer i fly!).
Selvom jeg havde planlagt at gøre mig klar inden mødet med pigerne, kom pigerne ned til mig inden jeg havde nået at gøre mig klar.
Da jeg åbnede døren havde de et kæmpede smil på læben, og var lidt generte. De er begge super smukke piger, og har det kønneste smil man kan forestille sig. De er helt fantastiske!
Sophie (den yngste) skulle i Pre-school mandag indtil kl 12.30, hvor Laura (moderen), Cecilia (den ældste) og jeg hentede hende. Pigerne klyngede sig rigtig hurtigt til mig, og jeg får en masse knus hele dagen lang.
De har dog haft lidt svært ved at udtale mit navn rigtigt. Forældrene gør et ihærdigt forsøg på at udtale det rigtigt, hvor pigerne foretrækker at kalde mig "Lisey". Det lyder så sødt når de siger det, så jeg har sagt at det er helt i orden, de kalder mig det.
Da vi havde hentet Sophie i Pre-school, tog Laura mig med på tur, med pigerne, så jeg kunne se alle de steder jeg kunne tage hen når jeg havde begge pigerne hjemme. Det var rigtig dejligt, så jeg kunne få en fornemmelse af, hvad det er for nogle aktiviteter jeg kan lave med dem - og der er masser!
Der er massere af legepladser, pools, zoo, parker osv. Det bliver skønt!
Lørdag 13/7-13:
Dagen inden havde vi snakket om at tage til markedet i Oakland om lørdagen, men i stedet spurgte Laura og Kerry (faderen), om jeg ikke hellere ville se San Francisco - og jo, selvfølgelig ville jeg det!
SF er kun 15 minutters kørsel fra Oakland, så der kommer jeg sikkert til at være en del i løbet af mit år.
SF er en kæmpe stor, overvældende by, med massere af muligheder! Det er en kanon hyggelig by, med massere af bagger. Kan slet ikke vente med at tage derhen igen! Næste gang kunne jeg godt tænke mig, at komme på tur til Alcatraz!
Om aftenen havde Laura og Kerry reserveret bord på en restaurant i Oakland, for at byde mig velkommen. Det var en rigtig lækker restaurant, hvor meget af maden var Mexicansk inspireret. Vi havde en super hyggelig aften, og det var en skøn måde at lære dem bedre at kende på. Jeg elsker den måde, begge forældre er meget nede på jorden, og der er styr på tingene. Det gør også min hverdag en del mere overskuelig.
Søndag 14/7-13:
Stor shopping dag! Laura og Kerry købte alle de ting jeg manglede til mig, såsom shampoo, balsam, creme osv. Det var virkelig sødt af dem at betale det for mig, da det normal vis ikke er noget værts familien gør. De er så søde ved mig!
Da vi kom hjem var det tid til at give pigerne et bad, og det er noget af en opgave i sig selv! Både Cecilia og Sophie og meget kraftigt, krøllet hår, så et bad tager lang tid for dem - især Cecilia. Hendes hår en ene af små afro krøller, som ikke må blive redt med en børste. Så hver gang hun skal i bad, skal man rede alle filter totterne ud med fingrede, som tager ekstremt lang tid! Det er lidt lettere med Sophie, men tager stadig sin tid.
Efter badet havde jeg lavet en aftale med Chloé om, at komme hjem til hende, så børnene kunne møde hinanden (hun passer en pige på 5 og en dreng på 1). Det gik rigtig godt, og pigerne legede godt sammen, så i fremtidig bliver der sikkert mange play dates.
I dag er det mandag, hvor jeg har fri. Det har jeg normalvis ikke om mandagen, men deres bedstefar kom og hentede dem i dag, så han kunne være lidt sammen med dem.
Så i dag skal jeg ud og øve mig i at køre bil i USA, hvilket er lidt skræmmende. Det er et helt andet system, som jeg bliver nødt til at vende mig til!
Kerry og jeg kørte en lille tur i går, så jeg ikke var helt alene første gang, men i dag står jeg på egne ben!
Senere har jeg lavet en aftale med Chloé, så vi tager ud og spiser, og har forhåbentlig en dejlig aften.
- Normalvis vil jeg ikke lave indlæg som dette, hvor jeg skriver dato ned for hver dag, kun hvis der sker et eller andet specielt. :-))))))
Abonner på:
Opslag (Atom)